Hastings årets første dobbelte WSOP-vinder
Brian Hastings er kendt for at være manden der eftertrykkeligt stoppede Viktor ‘Isildur1’ Bloms Full Tilt-optur ved at uddele en $4 millioners småkage tilbage i december 2009, men at han også kan spille turneringspoker har han så sandelig fået bevist under dette års World Series of Poker.
Inden turneringsserien gik i gang indgik han en lang række propbets, hvilket resulterede i en kæmpe sidegevinst “på over det dobbelte af førstepræmien,” da han vandt Event #27 ($10.000 Seven Card Stud) til $239,518 tidligere på ugen.
Nu er der så propbets-bingo ved kasse ét igen. Hastings sikrede sig nemlig i morges, dansk tid, sejren i WSOP Event #39 $1500 Ten-Game Mix, efter han havde sat 379 mand til vægs.
Ved den afsluttende heads ups begyndelse var han ellers langt bagud med 680,000 chips mod amatøren Rostislav Tsodikovs 1,880,000, men selvom Hastings var nede og runde 400,000 i chips, så formåede han alligevel at vende bøtten, og sikre sig sejren.
I den afgørende hånd kom pengene til midten med til Tsodikov, men Hastings formåede at klonke en konge på floppet med
, og dermed hive årets andet bracelet i land.
Hastings fik $133.403 for sejren, foruden de mange skillinger som hans propbets udløser.