Finalebords-lir: AlexKP på livestream i $10k PLO
Så er det andet danske finalebord ved årets World Series of Poker blevet en realitet, da Alexander ‘AlexKP’ Petersen for få øjeblikke siden sikrede sig en plads blandt de sidste otte i det prestigefyldte $10.000 dyre Pot Limit Omaha-mesterskab.
Den aarhusianske Omaha-haj får dog kamp til stregen på sit første WSOP-finalebord nogensinde. Ingen ringere end Dan Smith sidder øjeblikkeligt på chipleadet, mens spillere som Jason Mercier, Davidi Kitai og Shaun Deeb også stadig er med i kampen om armbåndet og de $927.655 på toppen. De er hver især sikret $85.306 for at ramme finalebordet.
AlexKP har også fået en uheldig lodtrækning, da han har fået Mercier i sin direkte baghånd. Så selvom danskeren har et udmærket udgangspunkt til nattens afgørende spil, så skal det ultimative A-game findes frem, for at holde den amerikanske superstjerne fra fadet.
Livestreamet fra Las Vegas forventes at begynde her kort efter klokken 04.00, og du kan følge det spændende finalebord lige her.
Counts fra finalebordets start
Dan Smith 2.750.000
Jason Mercier 2.500.000
Alexander Petersen 1.732.000
Simon Trumper 1.297.000
Davidi Kitai 1.177.000
Mohsin Virani 1.025.000
Sven Reichardt 343.000
Shaun Deeb 320.000
Det spiller de om
1. $927.655
2. $572.989
3. $369.564
4. $267.778
5. $196.877
6. $146.857
7. $111.134
8. $85.306