Selbst fører stjernespækket felt an på Bellagio
En af de helt store klassikere på World Poker Tour, Doyle Brunson Five Diamond World Poker Classic, er i gang på Bellagio, og der er dømt sand stjerneparade i $10.300-turneringen. Vanessa Selbst har med 165.800 chips lagt sig på en øjeblikkelig førsteplads på leaderboardet.
Turneringen med de stolte danske traditioner – både Gus Hansen og Rehne ‘Carlos’ Pedersen har vundet turneringen og Mads Andersen blev i 2006 nummer fire – har ingen danskere videre til dag 2, så hvis Lars Bønding overhovedet stillede op, er det i hvert fald slut for hans vedkommende.
283 af de 365 spillere, der stillede til start, resterer. Average er 51.590.
Profiler som Daniel Negreanu, Barry Greenstein, Dan Shak og selvfølgelig Erik Seidel er fortsat med i turneringen.
Stillingen:
1. Vanessa Selbst 165.800
2. John Smith 156.075
3. Jean Gaspard 131.925
4. Jonathan Bennett 130.000
5. Keith Ferrera 127.825
6. Mike Meskin 118.600
Dag 2 bliver skudt i gang i aften klokken 21 dansk tid.