Hul på bylden: Årets første danske MicroMillions-trofæ
Det var længe underrvejs, men alt godt kommer som bekendt til den, der venter. 40 MicroMillions-turneringer skulle der således til, før spilleren ‘callehug’ fik hul på bylden, og i går aftes strøg til tops i en $5,50 NL Hold’em 6-max turbo-tour med hele 11.938 spillere.
Klokken 17.30 i går gik starten ved den velbesøgte turnering, og på trods af de næsten 12.000 modstrandere, skulle der ikke mere end 5 timers penge til at få afviklet begivenheden. Klokken 22.32 kunne den ukendte dansker dermed løfte armene i vejret, og glæde sig over sin ubestridt største pokerpræstation online. Faktisk stod spilleren indtil i går kun registreret for to gevinster over $100 på PokerStars, hvoraf den største lød på beskedne $105. Nu ser poker-CV’et noget mere imponerende ud, efter vedkommende kan noterer sig for et cash på $8.363 – eller hvad der svarer til mere end 57.000 kroner.
Sejren har desuden sendt ‘callehug’ i top-200 på MicroMillions-leaderboardet, og eftersom en sejr med garanti har givet blod på tanden, er danskeren ikke mere end et godt resultat fra at være med i kampen om gratis Sunday Million-billetter. ‘callehug’ er netop nu bedste dansker med sin placering som nummer 174, mens russiske ‘dimas0505’ er i førertrøjen med 250 point.