Blog: High Stakes Pokers storhed og fald
Slowplays Jens Mogensen var gigantisk fan af High Stakes Poker – jeg har svært ved at forestille mig, at han IKKE skulle have set hver eneste afsnit op til fem gange. Han har ofte været ved at drive mig til vanvid med sin besættelse af High Stakes Poker. Jeg skulle altid lige se et eller andet gammelt klip igen, fordi Mogensen mente, at der var noget i genialt i det klip, som jeg aldrig i livet selv kunne have lagt mærke til. Nogle gange havde han ret. Andre gange fattede jeg aldrig, hvad han talte om.
Mogensen begyndte at brokke sig højlydt allerede i løbet af sæson 6. Han ville have A.J. Benza tilbage. Og lad mig sige det på en diplomatisk måde: Mogensen var IKKE begejstret for Kara Scott – showets nyerhvervelse.
Men hvis Mogensen var vred i sæson 6, så var han rødglødende i sæson 7. Raseriet blev til ligegyldighed. Og siden da ikke et ord om High Stakes Poker.
Før nu.
Læs bare følgende uddrag af bloggen:
“Alle brølerne i sæson 6 kunne være blevet fixet. Det eneste rigtige at gøre var omgående at skaffe Kaplan en vidende og humoristisk medvært, men om det forsøg overhovedet blev gjort, før Kaplan annoncerede, at han havde fået nok, vides ikke.
Det blev Norm MacDonald – mest kendt for sin mangeårige optræden i Saturday Night Live – der skulle erstatte Gabe Kaplan – og A.J. Benza for den sags skyld. Norm MacDonald gjorde, hvad han kunne, men han var ikke Gabe Kaplan, og der var utroligt nok stadigvæk ingen at spille pingpong med i kommentatorboksen. Og Kara Scotts indslag fra gulvet var fortsat 100 procent ligegyldige. Simpelthen utroligt, at man fortsatte med det format, når sæson 6 tydeligt led under netop den opbygning. Idiots from Southwestern America!”