El-Kher: Gus er milevidt bagefter

Gus Hansens seneste blog ryster Martin El-Kher, der mener, at Gus Hansen ikke har formået at følge med spillets udvikling.

LÆS: Gus fik Toby Lewis til at åben-folde esserne.

“Jeg må ærlig talt sige, at jeg rystes i min grundvold, hver gang jeg læser eller hører Gus analysere sine eller andres spillede hænder. Hans aggressive stil bar frugt for fem år siden, da spillene var svage. Men – og med al respekt for hans tidligere resultater – så virker det til, at han slet ikke har fulgt med de sidste rigtig mange år, og derfor synes han også at være milevidt bagefter de dygtigste spillere,” skriver Martin El-Kher på sin facebook-profil som svar til pnn.dks historie.

Og han uddyber:

“Måske han endda selv er blevet klar over det. Og det er måske forklaringen på, hvorfor han nu er begyndt at medbringe Biblen til turneringerne i Prag i håb om, at Gud skulle give ham lidt ekstra held med på vejen, som tak for at sprede budskabet om Jesus Kristus i denne juletid!”

Gus kan lukke og slukke for kritikken ved at slå til i European Poker Tour Prag. Vi trænger også til en ny Gus-sejr.