EPT Barcelona: Brink blev treer til over 6 millioner kroner

Det lykkedes desværre ikke for Frederik Brink at blive den første mandlige pokerspiller til at vinde to EPT-turneringer.

Sent i går aftes sluttede han på tredjepladsen ved PokerStars EPT Barcelona, efter han på et  {J-Hearts}{2-Spades}{7-Spades}{Q-Diamonds}{7-Diamonds}-board hero-kaldte et all in med  {J-Clubs}{10-Diamonds}, men desværre måtte konstatere, at hans modstander, John Juanda, i dén grad havde vaflerne med {Q-Hearts}{7-Clubs}.

Så meget desto bedre var det, at Frederik Brink, Steve Warburton og John Juanda forinden havde indgået en trevejs deal, hvorfor Brink kunne tage €810,294 (over seks millioner kroner) med sig fra turneringen i stedet for de €557,900, der oprindeligt var reserveret til turneringens tredjeplads.

I sidste ende løb Brinks overmand, Juanda, med sejren, da han med {Q-Spades}{Q-Diamonds} slog Warburtons {8-Spades}{8-Hearts}.

Steve Warburton €941,613*
John Juanda €922,593*
Frederik Jensen €810,294*

*Udbetaling efter trevejs deal