Deeb blev runner up ved WPT Legends of Poker

Freddy Deeb skulle natten til lørdag forsøge at udvide pokalskabet med en tredje WPT-titel, men desværre for den rutinerede cashgame- og turneringshaj, så blev han han slået på den absolutte målstreg af Mike Shariati.

Deeb påbegyndte ellers den afsluttende Heads Up med 15,585,000 chips mod Shariatis 7,995,000, og fik endda grindet sin modstander helt ned i to millioner, inden ulykkerne begyndte at ramle ned over ham.

Mike Shariati doblede to hænder i træk, inden han kort efter floppede et set med TcTd på et JcTs6c-flop. Deeb kunne ikke komme væk med QsJs, og var tæt på at lukke turneringen, da dealeren vendte  As på turn, men river var en blank 6h.

Deeb formåede i flere omgange at generobre chipleadet, men havde lige akkurat færre chips end Mike Shariati, da han i den afgørende hånd skubbede all in med KhTs og blev kaldt af QcQh. Boardet faldt Th3s2h9d5s og så kunne Mike Shariati strække armene i vejret og lade sig hylde som turneringens vinder.

Resultat
1st: Mike Shariati – $675,942
2nd: Freddy Deeb – $383,090
3rd: Brent Roberts – $251,035
4th: Aaron Kweskin – $168,664
5th: Stan Jablonski – $117,673
6th: Craig Chait – $91,523