Knækkede konger slukkede dansk drøm om WCOOP-trofæ
Med fire danske håb blandt de sidste 64, var der store forhåbninger til et par dybe rød-hvide runs, da den $320 dyre heads up WCOOP-turnering i går skulle finde sin vinder på PokerStars. Godt nok måtte både Mads ‘moumaife84’ Smith Hansen og Frei ‘deamon10’ Dilling-Kjær begge se sig slået ud i første runde efter genstarter klokken 20.00 i går aftes, men til gengæld gik det væsentligt bedre for både Rasmus ‘skattefar’ Vejstrup Larsen og Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm, der begge nåede blandt de 16 sidste.
Læs også: WCOOP: Fire danskere med i opløbet om heads up-trofæ
Ottendedels-finalerne blev desværre endestationen for Rasmus Vejstrup Larsen, da han efter en lang og sej heads up desværre måtte strække våben som sidste mand der glippede avancement. For sin 9. plads ud af 1.021 deltagere fik eksil-Silkeborgenseren $4.416, og kunne i stedet rette opmærksomheden mod railen, hvor Elgstrøms kvartfinale netop var blevet skudt i gang.
Også kvartfinalen lykkedes det den skrappe tour-specialist at trække sig sejrsrigt ud af, og således skulle danskeren op mod polske ‘Hookah17’ om en plads på WCOOP-finalebordet. Det blev en match, der flere gange bølgede frem og tilbage, men ultimativt måtte ‘CMoosepower’ se sig selv slået, efter at have fået knækket kongerne på behørig vis.
Preflop åbnede danskeren sædvanen tro med et klik fra knappen, som polakken hurtigt kaldte. Elgstrøm cbettede -floppet, og kaldte af, da modstanderen check/raisede all in på turn . Uheldigvis havde Hookah17 ramt en streg med sin , og dermed var river () ganske overflødig, da Elgstrøm var drawing dead.
For bedriften får danskeren hæderlige $14.736, mens polakken senere gik hen og sikrede sig trofæet og $40.898 efter en deal i finalen.