Hellmuth og Selbst i AMA-infight på Reddit

I onsdags kunne vi her på PNN berette, om Phil Hellmuths planlagte tur i brønden på det sociale medie, Reddit. I nat skød han så den længe ventede AMA (Ask Me Anything) i gang, der allerede er nået op på 270 indlæg efter bare seks timer.

Læs også: Phil Hellmuth lægger alle kort på bordet i Reddit AMA

Her afslører han blandt andet, at han aldrig har haft en trekant med to kvinder, at han som 20-årig rippede et par af sine universitets-professorer i et pokerspil på University of Wisconsin, og at han stadig den dag i dag er stolt af sin rolle i udredningen af UltimateBet-missæren, hvor han tidligere var sponsoreret pro.

Som om den slags sandheder ikke er juicy nok, så har verdens mest vindende kvindelige pokerspiller, Vanessa Selbst, tilfældigvis fået samme idé på samme dag. I går aftes dansk tid stillede hun således velvilligt op for at svare på de mange brugeres spørgsmål, og også her kom der et par interessante ting på bordet.

Selbst har for eksempel rodet med tanket om at streame sit spil på Twitch, ligesom succesfulde kollegaer som Jason Sommerville og Jamie Staples. Hun forventer dog først at gå i luften med sit stream i november eller december måned, og regner ikke med at streame dagligt, som så mange andre gør det. Desuden indrømmer hun, at være til den dovne side når det kommer til at studere og analysere poker væk fra bordene, men mener til gengæld, at som “feel”-spiller kan slippe afsted med det. Endelig afslører hun, at hendes “onde ånd” på det seneste har været italienske Mustapha Kanit, der lidt for mange gange er kommet ud som vinder, når de har siddet til bords sammen.

Du kan læse og deltage i Phil Hellmuths stadig igangværende AMA her, eller lære et par sandheder om Vanessa Selbst lige her. God fornøjelse.