LIVESTREAM: Følg afgørelsen i WSOP Europe Event #7

Doug Lee var aldeles suveræn på Dag 2 ved WSOP Europe Event #7 (€550 Pot Limit Omaha), og stod blandt andet for elimineringen af turneringens sidste dansker, Claus Carlsen.

Canadieren har fortsat sit varme run på finalebordet i dag, og er i skrivende stund solidt i front med fem mand tilbage. Lee sidder og summer i én million chips, mens nummer to, den levende legende Barny Boatman, er nummer to med en stack på 694.000.

Shannon Shorr indtager fjerdepladsen, så det skorter dermed ikke på stjerner på finalebordet, som kan følges her nedenunder.

God fornøjelse!