Boatman sikrer sig karrierens andet armbånd
Pokerverdenen mistede en lysende, britisk stjerne, da David ‘Devilfish’ Ulliot i april måned tabte kampen til kræft, og dermed nåede han aldrig det andet bracelet, som mange regnede med, han ville vinde med tiden. I går lykkedes det så en anden engelsk legende, ‘Hendon-mob’beren Barny Boatman, at vinde et armbånd til sin anden arm, da han strøg helt til tops i WSOP Europes event #7 – den €550 dyre Pot Limit Omaha-turnering.
Sejren kom i hus ved at slå et skrapt finalebord med blandt andre Shannon Shorr og den canadiske pokerpro Doug Lee, hvoraf sidstnævnte ellers havde siddet på chipleadet efter både turneringens dag 1 og 2. Lee måtte dog ultimativt se sine tabe til et river-es for Shannon Shorrs , og dermed var canadieren ude som firer. Shorr røg dog et par timer senere, da Boatmans floppede en ti-høj straight, og siden da så briten sig aldrig tilbage.
Heads up holdt Boatman nemlig modstanderen, polske Grzegorz Grochulski, i kort snor, og kunne glæde over sin anden WSOP-sejr efter mindre end en times heads up-spil. Den kom i hus efter Boatman først knækkede Grochulskis med en riverstraight, hvorefter englænderens turnede en til at slå polakkens stendød.
For sejren får Boatman €54.725, men – formodentlig vigtigere for pokerproen – sit andet bracelet. Han kvitterede med følgende kommentar til WSOP-bloggerteamet efter sin sejr:
“Enhver kan vinde ét bracelet, ikke? Det viser sig faktisk, at enhver kan vinde to”.