Sulsky på porten: Borg og Hecklen lukker dagen med manér
Rigtig længe så det ud til, at førstedagen ved WSOP Europe Main Event 2015 skulle blive en rigtig sløj affære set med danske briller. Dan ‘DeagleDan’ Larsen røg på aftenens næstsidste level, og med Henrik Hecklen i halv startstack og Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk i status quo, var der lange udsigter til at kalde dagen en decideret succes for de danske kortkrigere.
Man skal imidlertid aldrig sælge skindet, før bjørnet er skudt. De beviste de to tilbageværende danskere over de sidste to timers grind ved filten i Berlin. Mens Simon Ravnsbæk formåede at forvandle sine cirka 30.000 chips til 93.300, lykkedes det Henrik Hecklen at skyde hvad der på ét tidspunkt var blot 8.000 chips op i hele 85.550. Overraskende nok kom rigtig mange af de to rød-hvide chefers chips fra samme mand, og endda en topskrap en af slagsen. Det var nemlig Ben ‘Sauce123’ Sulsky, der fik lov at lægge bagdel til, da danskerne først fandt pryglestokken frem fra kufferten.
Igennem de første mange levels sad Henrik Hecklen til bords med highstakes-kongen, men især på de sidste levels fik den danske cashgame-grinder for alvor fat i nakkehårene på amerikaneren, da Hecklens bliver til nutstraight og bliver til top to par. Efterfølgende må tyske Robert Heidorn se sig cripplet, efter Hecklens completer et bundhus i en gigantisk pot, og således kan den nu Aarhus-bosatte cashgamespecialist altså se sig videre med næsten halvanden gange average.
Hecklen var dog ikke den eneste, der nåede at få fat i Ben Sulsky. Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk kan nemlig efter dagen fortælle PNN om en rigtig interessant hånd, der udspiller sig mod højrulleren på aftenens sidste level. Vi giver ordet til ministeren:
“Preflop limper en fisk, en anden fisk overlimper, Sauce kigger med fra knappen, jeg completer small blind med og big blind checker. Floppet lander , hvilket prompter et lead fra mig. Big blind tager af, og Sulsky fra knappen betaler. Turn er , og jeg sender en salve på 4.400 som kun Sauce betaler. River er , og efter at jeg checker, vælger han at stange 12.800. Jeg kan ikke folde af, og han bliver noget lang i ansigtet, da hans må i mucken til min dame-høj”, lyder det fra Borg, der efterfølgende kan skrabe den 35.000 chips store pot til sig.
Ved dagens afslutning stod Simon Ravnsbæk således noteret for hele 93.300 chips, hvilket er vel over average, der ender omkring de 58.000 chips. Chipleader for dagen skønnes at være britiske Niall Farrell, der lukker dagen i 157.000. Som sidebemærkning bør det i øvrigt nævnes, at Ben ‘Sauce123’ Sulsky er ude på trods af at have været nær chipleadet tidligere på dagen.
For de to danske drenge genoptages spillet tirsdag klokken 12.00, mens en håndfuld danskere forventes i ilden på dag 1B i morgen. PNN følger naturligvis danskernes færd igennem hele hovedturneringen.