VANVITTIG cooler lukker WSOP Europes andendag
Berlin: Nogen gange opstår der situationer i poker, der er så langt ude, at virkeligheden overgår fantasien, og det var PRÆCIS sådan en hånd, der i dag lukkede Main Eventens andendag ved WSOP Europe.
Floormanageren har godt 15 minutter stoppet turneringsuret og kaldt sidste seks hænder, og det har for alvor fået spillerne på Henrik Hecklens bord op i gear. Første hånd overbetshover vores danske helt river for 80.000 i en 30.000 chips pot, og canadiske Elliot Smith må så dybt i tanken, at andre spillere og samtlige journalister er med ovre at kigge på. Ultimativt folder han dog af. Hånden efter buster John Juanda til dag 1-chipleaderen Niall Farrell, da de i en blindbattle kommer all in på efter river, hvor Juanda har bagdøret top to par, men ikke kan slå Farrells floppede trips.
Herefter bliver der spillet yderligere tre hænder, før dealeren udleverer plasticposer til chipsene, og beder spillerne udfylde deres oplysninger. Det får imidlertid straks Kevin MacPhee op i det røde felt, fordi dealeren fejlagtigt kun har dealet fem hænder, selvom meldingen var seks. Det udmønter sig i en større diskussion med både dealer, spillere og floor, før rulingen endelig bliver, at den sidste hånd skal spilles. Og HVILKEN hånd.
Preflop åbner Niall Farrell – der i øvrigt havde svoret, at han ville folde, fordi han allerede havde talt og noteret sin stack – fra førsteposition, og både Kevin MacPhee i small blind og Elliot Smith i big blind kalder med. Floppet lander , og de tre kombatanter checker rundt. Turn er , og nu tager det for alvor fart. MacPhee leader, Elliot Smith kommer retur, og mens Farrell hurtigt kommer af vejen, ender MacPhee med at sætte hele stakken ind. Med mistro i ansigtet snapcaller canadieren og viser sin for en straightflush, og en frustreret MacPhee må indse, at hans er stendød i den 172.600 chips store pot. Mon ikke pokerproen ligger søvnløs i nat over, at have krævet den sidste og sjette hånd?
For de danske drenge, Henrik Hecklen og Simon Ravnsbæk, var de sidste par levels desværre ikke en dans på roser. Hver især havde de 150.000 chips foran sig før sidste pause, men da alt var sagt og gjort, lukkede Hecklen i 110.100 og Ravnsbæk i 128.000. Det er imidlertid stadig et udmærket udgangspunkt før starten går igen i morgen klokken 12.00, hvor dagens første level hedder 1.200/2.400 med en 400 ante.
Der resterer 65 spillere i turneringen, og average er på nuværende tidspunkt 144.461. 32 spillere bliver betalt, så når feltet er halveret i morgen, kan de tilbageværende spillere endelig høste frugten af deres hårde arbejde. På gensyn klokken 12.00.
Chipcounts fra udvalgte profiler
Simon Ravnsbæk: 128.000
Henrik Hecklen: 110.100
Liv Boeree: 67.600
Kevin MacPhee: 131.000
Jeff Rossiter: 147.700
Erik Seidel: 238.600
Ben Pollak: 143.800
Davidi Kitai: 165.700
Fedor Holz: 38.400
Niall Farrell: 300.900
Elliot Smith: 172.600