Seidel snydt for sit 36. WSOP-finalebord i stort setup

Berlin: Med 8 bracelets og 35 WSOP-finaleborde er Erik Seidel en af spillets største legender, og længe så det ud til, at den 55-årige amerikaner i går skulle føje endnu en fin skalp til sit poker-CV, da han indtog chipleadet på fjerdedagen af World Seris of Poker Europe Main Event. Men i hvad der blev aftenens sidste hånd, endte Seidel akkurat med at boble finalbordet, da han røg i et vaskeægte setup til landsmanden Kevin MacPhee.

Preflop bliver der foldet til spanske David Lopez på knappen, der stiver taksten til 65.000. MacPhee trebetter fra small blind til 160.000 chips, før Erik Seidel cold-firebetter fra big blind til 350.000. Lopez kommer hurtigt af vejen. og lader de to big stacks tage kampen, og MacPhee adlyder hutigt, og fembetter til 760.000. Seidel trykker stakken – cirka 1,65 millioner, og vel før de chips når over stregen, har MacPhee kaldt og vist røde esser .

De er vel foran Seidels , og fem ubetydelige kort senere, må legenden traske misfornøjet mod cashieren, for at få udbetalt de €100.000 til turneringens syvendeplads. De resterende seks er derimod garanteret €130.000 og chancen for at vinde det eftertragtede Main Event-bracelet, der følger til den senere vinder.

Andrew LuckyChewy LichtenbergerSeidel derimod må se til fra sidelinjen, når de sidste seks sætter sig til filten igen i morgen middag. Udover Kevin MacPhee, er også Andrew ‘LuckyChewy’ Lichtenberger ved bordet, ligesom den mexicanske pokerpro JC Alvarado er på jagt efter sit første armbånd i WSOP-sammenhæng. Spillet genoptages klokken 12.00 på Spielbank Berlin, og PNN følger naturligvis slagets gang tæt.

 

WSOP Europe Main Event finalebordet

Sæde 1: Kevin MacPhee – 5.015.000
Sæde 2: Kilian Kramer – 435.000
Sæde 3: JC Alvarado – 1.070.000
Sæde 4: Felix Bleiker – 215.000
Sæde 5: Andrew Lichtenberger – 2.135.000
Sæde 6: David Lopez – 520.000

Det spiller de om

1. €883.000
2. €475.000
3. €315.000
4. €225.000
5. €175.000
6. €130.000
7. €100.000 Erik Seidel (USA)
8. €75.000 Mario Sanchez (Spanien)
9. €60.000 Johannes Becker (Tyskland)