Johnny Mehl spillede sig til tredjeplads i Rozvadov
Mens seks mand blev til tre da spillet i årets verdensmesterskab i poker i nat blev genoptaget på Rio i Las Vegas, så lykkedes det i går at finde en vinder af WSOP Circuit Main Eventen på King’s Casino i Rozvadov. Inden dagens start lå turneringens sidste dansker, Johnny Mehl, fint til som nummer 8 ud af 31, og efter at være startet ud som lyn og torden og spillet sig til et tidligt chiplead, cruisede Mehl sig på finalebordet med en velvoksen stack.
På det livestreamede finalebord havde Mehl hele vejen igennem rigtig godt fat i spillet, og med bare tre tilbage på danskeren side om side med sine to kombatanter, irske Andrew King og polske Mateusz Dziewonski. Et par enkelte bluffs og ærgerlige hænder senere måtte danskeren imidlertid se sig selv sendt på porten. Først bluffede Mehl med på et -board, blot for at blive snapkalt af den turnede bundstraight, og kort efter betalte han et all in for sit turneringsliv med , der desværre var domineret af Dziewonkskis . Dealeren producerede ingen mirakler, og dermed måtte danskeren kort efter klokken 04 i nat se drømmen om WSOP Circuit-ringen brast.
For præstationen modtager Johnny Mehl dog en nydelig check på €92.892 eller hvad der svarer til næsten 700.000 kroner for ulejligheden. Det er Mehls største cash nogensinde, der langt overgår de £21.705, han cashede for sin finalebordsoptræden ved Unibet Open London i 2010. Mateusz Dziewonski endte med at blive kronet WSOP Circuit Main Event-vinder, og hjemtog altså både ringen og de €206.927. Du kan gense finalebordet lige her.