Jan Svejstrup flipper sig til titlen som Københavnsmester
Om godt en uge ved vi, hvem der et år frem kan kalde sig Danmarksmester i poker, men allerede i går aftes blev der kronet en ny konge af København, og det blev den lokale Jan Svejstrup, der strøg helt til tops i Riverclubs stort opsatte 6-dages turnering. 366 unikke spillere nåede i alt forbi klubbens lokaler på Retorvej i Valby, og heraf var 47 spillere klar til finalearragnementet, der blev skudt i gang lørdag kort efter klokken 13.
Læs også: Finalefelt fundet: 47 spillere skal dyste om Københavns pokertrone
På forhånd lå Danske Spils Pokercruise-vinder, Per Braad, bedst i svinget til at løbe med titlen, men selvom det lykkedes den rutinerede ræv at snige sig blandt de sidste 9, så blev det ikke til endnu et trofæ til samlingen. Braad blev nemlig ekspederet ud som første mand finalebordet, og måtte derfor tage til takke med 1.867 kroner.
Johnny Lilja, Flemming Post og Thomas ‘TøfTøf’ Schultz fulgte efter i elimineringsrækken, før Mikael Bjertrup blev sendt på railen som nummer fire kort til 7.000 kroner før midnat. Endelig måtte Andrei Busk se drømmen om titlen forsvinde, da han akkurat glippede heads up duellen, der altså i stedet stod mellem Jan Svejstrup og Benjamin ‘Bombayashi’ Touré.
Det blev dog ikke til meget spil, for de to herrer valgte at dele de 35.000 kroner ligeligt imellem sig, for så at flippe om titlen. Her viste Svejstrups sig for stærk for Tourés , der var drawing dead allerede efter turn på et -board. River var en ubetydelig , og dermed kunne Svejstrup altså glæde sig over trofæet og en fremragende forrentning af sit 300 kroners buy-in.
Riverclubs næste store turnering forventes at løbe af stablen i marts måned, når der – traditionen tro – skal spilles ‘Sjællandsmesterskaber’.
Resultat for Københavnsmesterskaberne 2015
- Jan Svejstrup 17.500 kroner*
- Benjamin ‘Bombayashi’ Touré 17.500 kr.*
- Andrei Busk 9.333 kr.
- Mikael Bjertrup 7.000 kr.
- Claus Bo Bjerglund Andersen 4.667 kr.
- Thomas Schultz 3.733 kr.
- Flemming Post 2.800 kr.
- Johnny Lilja 2.333 kr.
- Per Braad 1.867 kr.
*De to sidste spillere indgik en deal heads up, og flippede efterfølgende om titel og trofæ.