Netop nu: Se MortenVMs finalebord med holecards
MortenVM er kommet aldeles flyvende fra start ved dette års Master Classics of Poker i Amsterdam, og har allerede spillet sig på finalebordet i seriens første større turnering, den €1.500 reentry-turnering. Det har Faraz ‘The Toilet’ Jaka og den tidligere Unibet Open Malta 2’er, Tobias Peters, ligeledes, så der er lagt op til et rigtig spændende finalebord, der blev skudt i gang klokken 15.00 lokal tid.
Læs også: MortenVM klar til livestreamet finalebord i Amsterdam
For første gang nogensinde forsøger den traditionsrige turneringsserie sig med en TV-produktion, og har i samarbejde med det hollandske selskab NET grounds banket et TV-bords-setup op på kasinoet i Amsterdam. Selvom hverken video- eller lydkvalitet er i top, så er livestreamet netop kommet fra start, og vores danske helt har allerede sat sig i respekt ved at 3-bette finalebordets allerførste hånd. Hvis du vil følge med i MortenVM’s jagt på de små €130.000, kan du se med lige nu på Pokercity.nl.
Chipcounts ved finalebordets start
Sæde 1: Julian Stuer 314.000
Sæde 2: Foeke Deinum 619.000
Sæde 3: Tobias Peters 1.156.000
Sæde 4: Morten ‘VM’ Mortensen 993.000
Sæde 5: Antoine Vranken 161.000
Sæde 6: Ad Schaap 284.000
Sæde 7: Dominic van Embden 802.000
Sæde 8: George Zisimopoulos 842.000
Sæde 9: Richard Milne 1.033.000
Sæde 10: Faraz Jaka 505.000
Det spiller de om
1. € 126.890
2. € 75.646
3. € 43.435
4. € 34.651
5. € 29.770
6. € 24.402
7. € 19.521
8. € 14.641
9. € 9.761
10. € 7.808