Eureka Prag: Tre danskere videre fra Dag 1A

Danskerne er for alvor checket ind til Prag Poker Festival. Hecklen leverede det første, flotte, rød/hvide resultat, da han hentede en sjetteplads til €34.100 ved WPT Prag i går, og nu kan et nyt være på vej i spiller-magneten, Eureka Poker Tour.

Hele 438 spillere mødte op på Dag 1A, da €1.100-touren blev skudt i gang i går, heriblandt 11 udstyret med rødbedefarvet pas – blandt andre de to tidligere danmarksmestre Simon Ravnsbæk og Rasmus Agerskov.

Ingen af de to formåede dog at avancere til Dag 2. Det gjorde til gengæld Andreas Hostrup, og det endda med en fin stack på 229.400, hvilket placerer ham på en fornem femteplads i det samlede klassement.

Også bedste dansker på Global Poker Index, Frederik Brink, klarede sig igennem dagens strabadser. Da det sidste af de 12 levels var overstået kunne han skovle 129.200 i den forseglede pose. Også Gisle Olsen avancerede med en fornuftig stack på 80.800 chips.

Top 10
Samuel Sjoqvist 263500
Volodymyr Hancharyk 262000
Rune Kongeroed 258300
Ari Engel 233800
Andreas Hostrup 229400
Ismael Bojang 227100
Wing Sang Lee 226400
Michael Vainshtain 209000
Andrew Chen 194600
Bartosz Piesiewicz 187700

Frederik Jensen Denmark 129200
Gisle Olsen Denmark 80800