Dansk WSOP-finalist holdt velbesøgt TedTalk i Prag

Der har været rasende stille om Philip Hilm, der i 2007 skrev sig ind i pokerens historiebøger, da han – på trods af et chiplead fra start – blev første mand til at ryge fra WSOP Main Event finalebordet. Det skete da Hilms ikke kunne complete mod den senere vinder Jerry Yangs på et -board, og dermed måtte den danske forhåndsfavorit tage til takke med niendepladsen og $525.934.

Siden har Hilm ikke haft et eneste registreret turneringscash til sit navn, og har blot stillet op i en håndfuld liveturneringer. Heldigvis er der dog andre ting i verden end poker, og siden er Hilm begyndt at forske i kunstig intelligens – noget han tilsyneladende er både skrap til og passioneret omkring.

I hvert fald dukkede Hilms navn for nyligt op i forbindelse med en af de altid populære Ted Talks-arrangementer. Hilm var således blevet inviteret til TedX Prag for at snakke om forskellene og lighederne mellem kunstig og menneskelig intelligens. Tidligere på ugen lagde arrangørerne så Hilms 12 minutter lange foredrag op på Youtube, og selvom der ikke ligefrem er blevet tid til at snakke om pokerbotter, så er det stadig svært interessant at høre om, hvor langt vi som menneskehed er med at skabe en kunstig intelligens, der for eksempel kan overtage en lederstilling i en virksomhed.

Du kan se Philip Hilms foredrag lige her.