Finalebords-stream: Bliver ‘SirWatts’ årets første EPT-vinder?

Det er en snart en uge siden de første spillere satte sig til filten på dag 1A af årets PokerStars Caribbean Adventure main event, og i nat skal den endelige vinder så findes. 922 håbefulde pokerspillere har måtte lade turneringslivet over de sidste seks dage på Bahamas, og nu resterer blot seks spillere i kampen om årets første EPT-trofæ, hæderen og naturligvis de 833.260 knitrende, grønne dollars, der følger i kølvandet på den imponerende sejr.

På trods af hverken danskere eller Team PokerStars Proer på finalebordet, må det alligevel siges at være et helt og aldeles stacked finalebord. Anthony Gregg har for tredje gang formået at spille sig blandt de sidste seks på Bahamas. Toby Lewis har muligheden for at blive dobbelt EPT-vinder, hvilket hidtil kun er præsteret af Vicky Coren-Mitchell. Vladimir Troyanovskiy skal forsøge at overgå sit næsten $800.000 store cash fra PCA Highrolleren i 2013, mens Mike ‘SirWatts’ Watson skal forsøge at føje en EPT-titel til sit allerede bugnende poker-CV, der udover cashes for mere end $8 millioner indholder både en WPT- og en WSOPE-titel.

Spillet genoptages midt i level 29, 40.000/80.000 med en 10.000 ante, så med en average stack på 4,6 millioner chips, er der masser af manøvrerum selv for bordets mindste stack, Randy Kritzer. EPTLive guider dig på kyndig vis gennem afgørelsen, lige fra streamet med holecards går live klokken 20.00, til vinderen er fundet engang i nat. Så sæt en kande kaffe over, find de fyldte chokolader frem fra det hemmelige slikskab, og få de løse jogginbukser på – der er mange timers god underholdning i vente her på PNN.
Watch on PokerStars.tv

Chipcounts fra finalebordets start

Sæde 1: Mike Watson (Canada) 6.585.000
Sæde 2: Vladimir Troyanovskiy (Rusland) 5.025.000
Sæde 3: Randy Kritzer (USA) 2.565.000
Sæde 4: Tony Gregg (USA) 5.690.000
Sæde 5: Phillip McAllister (Storbritianien) 3.040.000
Sæde 6: Toby Lewis (Storbritanien) 4.665.000

Det spiller de om

1. $833.260
2. $507.240
3. $356.020
4. $267.340
5. $207.940
6. $153.920