Galfond scammet for $250.000 af fransk highroller

I de største cashgames i verden kan millioner af dollars skifte hænder på få timer, og måske derfor har highrollerne også en mere tilbagelænet tilgang til store summer penge end mange andre. Når ellers velsete highstakes-kollegaer beder om at låne $250.000, er det ikke nødvendigvis noget at rynke på brynene over, men for Phil ‘OMGClayAiken’ Galfond vil der for fremtiden været lukket for kassen. Det er en konsekvens af en nylig episode, hvor han blev snydt for $250.000 af den franske highstakes-spiller Samuel Touil. Det skriver han i et indlæg på PokerNews.

I indlægget nævner han, hvordan han i vinters sad til bords med den velkendte franskmand i Arias dyreste cashgames. Touil havde tabt anseelige summer penge over de sidste par måneder, og var nu løbet tør for kontanter, indtil næste wire blev gennemført. Her endte Galfond med at låne ham den kvarte million dollars, efter han havde hørt fra flere bekendte, at franskmanden uden tvivl var god for dem.

Samuel Touil

Udover et 2-7 single draw finalebord ved WSOP I 2014 har Samuel Touil ingen store turneringsresultater på samvittigheden. Til gengæld spiller han på blandt andet Aria og Bellagio i nogen af verdens dyreste cashgames.

I løbet af sessionen blev Galfond imidlertid mere og mere urolig, da Touil i flere omgange forsøgte at angle andre spillere ved bordet, og da han efterfølgende bustede stacken, startede den endeløse strøm af undskyldninger. Først var banken lukket i forbindelse med julen, efterfølgende blev penge han vandt på poker spillet væk på Baccarat, og til sidst valgte franskmanden helt at ignorere Galfond. Siden er den eneste kontakt, som de to spillere har haft, er et brev fra Galfonds advokat, hvorefter franskmanden har nægtet at have lånt pengene i første omgang.

 

I kølvandet på indlægget har flere pokerproer været ude at rose Galfond for hans åbenhed om en problemstilling, der almindeligvis ikke får meget fokus i pokermiljøet eller i medierne. Daniel Negreanu skrev således på Twitter i går, at det han er mest imponeret over, er, at Galfond selv tager ansvar for beslutningen om, at låne pengene ud.