Brøler: Winamax overførte €1,5 million til stædig kunde
Hvad ville du gøre, hvis du vågnede op en dag, og der pludselig stod €1,5 million mere på din pokerkonto, end da du gik i seng? Udover at knibe sig selv i armen, ville de fleste af os nok lige vente et par dage med at kigge på sportsbiler, villaer og månedslange ferier, i fald det nu skulle gå op for nogen, at de mange penge manglede i kassen.
Det var da også præcis hvad Winamax-brugeren ‘the-requin34’ gjorde, da en ansat i pokersidens support ved en fejl kom til at overføre €1.546.522.16 til kontoen. Det tog nemlig mere end uge, før det gik op for den franske pokerudbyder, at noget var rivruskende galt, og der var dele af pengene allerede forsvundet.
Først og fremmest havde spilleren nemlig taget sig selv den frihed, at spille lidt større stakes end almindeligt. I den forbindelse var cirka €3.000 tabt til andre spillere på siden, før ‘the-requin34’ valgte at cashe €9.000 ud. De kom da også frem uden problemer, før Winamax fik taget kontakt til spilleren omkring den anseelige brøler, og krævet pengene tilbage.
Winamax anerkendte deres fejl, og krævede således ikke de tabte €3.000 tilbage. Det var kun de udbetalte €9.000, der skulle tilbagebetales til det franske site, hvorefter brugeren endda ville modtage €1.000 som tak for hjælpen. Det har ‘the-requin34’ imidlertid ikke accepteret, fordi vedkommende mener, de blev vundet ærligt og redeligt i et lotteri, og nu skal de to parter formodentlig rettens vej, for at få afgjort spørgsmålet.