DM-2’er Peter Fredborg suget ud af Warm Up-finalebord
Det er ikke andet end en uge siden, at den tidligere Online DM-vinder Peter ‘Peter9900’ Fredborg måtte se en utrolig back-to-back-præstation glippe, da Kim Velbæk fra Rødding slog ham på målstregen ved årets mesterskab på Danske Spil. I nat var der så endnu en pille for Peter Fredborg at sluge, og den har næppe været lettere end i sidste uge. Fredborg formåede nemlig at spille sig på finalebordet i Sunday Warm Up, men måtte efter et ærgerligt sug se sig sendt på porten på en fjerdeplads.
Læs også: Kim Velbæk efter DM-sejr: “Tager pause fra Munkebjerg i dag”
Danskeren kom til finalebordet med bordets tredjestørste stack, men formåede aldrig rigtig at få fat i den afgørende fase. Til gengæld lykkedes det på fornemmeste vis at holde sig ude af problemer, til blot fire mand resterede. Her fik danskeren sine resterende 6 big blinds til midten med mod tjekkiske ‘ajetopatamat’ , men et katastrofalt flop i form af efterlod danskeren trækkende til en chopstraight eller et bagdørshus. på turn lukkede dog fuldkommen den drøm, og så måtte ‘Peter9900’ nøjes med en placering uden for podiet, og $27.085 som plaster på såret.
Udover Fredborgs flotte Warm Up-run, blev det også til endnu et dansk femcifret cash i dollars, da Andreas ‘Hoegh93’ Høgh spillede sig på finalebordet i The Bigger $162. Det lykkedes endda den danske pokerpro at spille sig heads up, hvor han ultimativt måtte se sejren gå til sydkoreanske ‘i need sheet’ i stedet for. For andenpladsen får Andreas Høgh dog stadig $21.387.