Watch on PokerStars.tv

Følg afgørelsen: Kan Spin & Go-kvalifikant vinde EPT Grand Final?

1.098 spillere stillede for snart en uge siden til start i en af de største sæsonafslutninger på European Poker Tour nogensinde. Nu resterer blot seks mand, og i eftermiddag og aften bliver der afgjort, hvem der bliver det seneste navn i den eksklusive ‘EPT winners circle’, og løber med trofæet og de €961.800.

Læs også: Spin & Go-kvalifikant møder fransk mur i EPT-finale

Frankrig har indtil nu været svært dominerende i Monte Carlo, og da de tre franske finalister sidder med mere end 25 millioner af de godt 32 millioner chips i spil, så tyder alt på, at trofæet ryger i et fly mod Charles de Gaulle. Det håber de tre underdogs, israelske Oren Rosen, slovakiske Jan Bendik og turneringens overraskelse, Spin & Go-kvalifikant Asan Umarov fra Kazakhstan naturligvis at kunne lave om på, men de får deres sag for, når de hver især skal få deres twentysomething antal big blinds til at yngle mod overmagten i Jimmy Guerrero og Adrien Allain, der begge har mere end 100 big blinds foran sig.

Asan_Umarov

Asan Umarov fra Kazakhstan har vundet adgang til EPT-finalen igennem en €10 Spin & Go. I dag kan han veksle dem til €961.800, når afgørelsen findes i Monte Carlo. Foto: PokerStars

Som altid med EPT Live er der lagt op til en svært fornøjelig eftermiddag og aften i selskab med James Hartigan, Joe Stapleton og Matt Broughton, og udover poker i verdensklasse, vil der med garanti også være masser af konkurrencer, jokes og skæve indslag i pauserne. Så uanset om du har fri, eller har en stille dag på arbejdet, kan du med fordel sætte dig godt til rette og følge finalebordet ved EPT Grand Final lige her på PNN. Streamet er øverst i denne artikel. Rigtig god fornøjelse.

Chipcounts fra finalebordets start

# Spiller Land Chips Big Blinds
1 Jimmy Guerrero Frankrig 11.480.000 115
2 Pierre Calamusa Frankrig 2.235.000 22
3 Adrien Allain Frankrig 11.815.000 118
4 Oren Rosen Israel 2.315.000 23
5 Jan Bendik Slovakiet 2.625.000 26
6 Asan Umarov Kazakhstan 2.235.000 22

Det spiller de om

1 €961.800
2 €577.800
3 €406.850
4 €305.660
5 €233.800
6 €170.950