Mickey Petersen: Har aldrig seriøst overvejet cashgame

Danmarks vel nok største online-grinder, Mickey ’mement_mori’ Petersen, spiller udelukkende turneringer på nettet – og det har han tænkt sig at blive ved med. Det fremgår af en tråd på pokernet, hvor han bliver spurgt om han har overvejet at skifte over til cashgames.

”Aldrig noget jeg seriøst har overvejet, er oppe et sted mellem 50-70k lifetime, men er over en relativ lille sample primært fra en periode, hvor jeg spillede meget heads-up nl på takster mellem $0,5/$1 – $5/$10 (dog med få skud på $5/$10, det meste af volumen var fra $1/$2 – $2/$4).”

”Jeg var ikke decideret bumhunter, men spillede ingen af de gode regs og sad ofte og ventede på action på 7-8 netværk, det er et nok omkring halvanden år siden og tvivler meget på at jeg ville kunne slå de fleste heads-up regs på bare $1/$2 i dag.”

Du finder hele tråden her, hvor det i øvrigt også kommer frem, at Mickey Petersen som lille purk drømte om at blive tegneserieforfatter.