Hachem: PokerStars udviklede sig til at blive et gigantisk dyr

Joe Hachem og PokerStars har sagt farvel og tak til hinanden, og annonceringen, der faldt for et par uger siden, var ikke verdenshistoriens største overraskelse. Især efter at Greg Raymer allerede i februar ikke fik fornyet sin kontrakt med PokerStars, lignede det skriften på væggen for Joe Hachem, der dog selv påstår, at han kunne have tegnet et år mere, hvis han ville.

“Der var lidt forhandlinger, men til sidst kom det ned til, at jeg sendte en email til Isai Scheinberg (PokerStars’ grundlægger og ejer, red.), hvor jeg sagde mange tak, det  har været fantastisk, men det på tide for mig at komme videre,” siger Joe Hachem til ESPN.com.

Joe Hachem blev verdensmester i 2005, og har dermed haft plads på første parket i forhold til den udvikling, som PokerStars har gennemgået i samme periode.

“Da jeg blev signet af PokerStars var vi fire eller fem på holdet. PokerStars var et familiefirma, og vi var virkelig som en lille familie. I løbet af årene blev PokerStars et konglomerat (en virksomhedsform, der består af en moderkoncern, der driver minimum to eller flere meget forskelligartede virksomheder. Konglomerater er ofte store og multinationale, red.). PokerStars udviklede sig til at blive ‘such a huge animal’. Det betød vel, at de personlige forbindelser udviklede sig til i højere grad at blive forretningsforbindelser. Det var den største ændring for mig. Jeg gik fra at have med en enkelt person at gøre til 15. The Pro team gik fra fire medlemmer til 84 eller noget i den stil,” fortæller Joe Hachem, der ønsker PokerStars alt godt fremover.

“Man kan ikke nægte, at vi havde en fantastisk tid sammen. Sagen er, at det forhold nåede sin naturlige afslutning. Jeg har den største respekt for ejerne af PokerStars og hvordan de håndterer deres forretning. Jeg synes, at de er meget professionelle, og jeg ønsker dem det bedste fremover. I forhold til mig selv er jeg realistisk. Pokermarkedet er ikke, hvad det har været, og jeg ville gerne skære ned på mine rejser. Jeg har nået til et punkt, hvor mit mål på lang sigt er at få en lille bid af kagen for at være ambassadør for pokerspillet. Jeg synes fortsat, at jeg har meget at tilbyde,” siger Joe Hachem.

Læs hele interviewet her