Mickey Petersen: Jeg bluffer mere end de fleste tror
Fra bunden af brønden på Pokernet har Mickey Petersen luret, at det er agurketid på de danske pokermedier (Godt set), hvorfor han er lidt forbeholden med at sætte navn på hvem han anser som Danmarks bedste turneringsspiller. Til gengæld vil han gerne svare fyldestgørende på, hvor ofte han bluffer:
”Med fare for at lyde lidt arrogant så bluffer jeg meget mere end de fleste regs tror, og jeg har det ganske fint med at have et tight image. Jeg tror en stor del af grunden til det er at jeg er bedre til at bygge mine bluffs er at jeg er mere selektiv med dem og hvem jeg bruger dem imod og at mine frekvenser gør at de kan være meget svære at kalde ned og “gætte” profitabelt.”
”Når det er sagt bluffer jeg helt klart ikke nok live af uforklarlige årsager og er helt klart noget jeg bør arbejde mere med da der er masser af gode og ret åbenlyse spots at gøre det i + at dine bluffs ikke behøver at være så tekniske korrekte,” skriver han.