Horozic videre i Göteborg

Der sker unægtelig ikke meget på pokerscenen imellem jul og nytår, dog er der i Sverige gang i den traditionsrige juleturnering på Casino Cosmopol i Göteborg. Her er Damir Horozic videre til dag 2 i den 15.000 SEK dyre Main Event, skriver han på sin facebook-profil.

”Videre til dag 2 i 15.000 event i goteborg med 45k hvor avg. Er 60k. Mega kedelig dag, ingen store hænder. Så tak til wordfeud for at holde mig vågen!!!”

Horozic blev tidligere i år nummer fem i Malmø Autumn Poker Poker Weeks Main Event, så måske er endnu et svensk finalebord på vej til den 25-årige pokerspiller fra Slagelse.

Fortsat med blandt de resterende 43 spillere også EPT København-Runner Up, Per linde, ligesom William Thorsons far stadig sidder med chips foran sig.