Søndagsturneringer: Danske finaleborde
Ganske usædvanligt skal man helt ned i en turnering med buy in på beskedne $11 for at finde søndagens største danske cash på PokerStars. Det er ikke desto mindre tilfældet for ’smileypc’ scorede $14.281 for sin tredjeplads i Sunday Storm, hvor der var hele 38.598 deltagere. Det var nu ikke fordi danskerne ikke holdt fanen højt i de lidt dyrere turneringer, således spillede Rasmus ’RasA86’ Agerskov sig på finalebordet i The Bigger $162, hvor det blev til en sjetteplads til $9.881.
I søndagsturneringen over dem alle, Sunday Million, blev det til lige ved og næsten for ’Mtt_Raven’, der missede finalebordet med fem pladser og endte på en 14.plads til $6.168.
I Sunday Warm Up blev ’Gry Dilling’ bedste dansker på en niendeplads. Turneringen endte for danskerens vedkommende, da ’Gry Dilling’ presset på chips kaldet for hele sin stack med es-tre og var oppe mod es-dame. En klør tre faldt ganske vist på floppet, men da river var en dame i samme farve, så var det farvel og tak. ’Gry Dilling’ fik $5.790 for niendepladsen.