Theo gæster Pokermagasinet
Genopstandne Pokermagasinet ruller over de danske farvefjernsynsapparater klokken 22 i aften på dk4, og aftenens special guest er ingen andre end Gerts søn – Sølvræven himself.
“Theo Jørgensen er altid en underholdende fætter at interviewe. Og så er der jo altid garanti for, at han siger sin mening. Det kan vi lide,” siger Steen O.G., og Dan Rachlin supplerer:
“Vi vil naturligvis gerne høre, hvad han har oplevet, siden vi talte med ham sidst for godt halvandet år siden. Og naturligvis er vi også interesserede i at høre hans synspunkter omkring det nye liberaliserede poker- og spilmarked i Danmark. Og mon ikke han derudover har en røverhistorie eller to i ærmet?,” spørger Dan Rachlin.
I forhold til Theos røverhistorier kunne pnn.dk godt tænke sig at vide om han var meget bange, da han pludselig befandt sig midt i en terroraktion i Amsterdam. Det regner vi bestemt med, at han var, men vi ved det jo ikke. Med absolut sikkerhed.
LÆS: Theo ser SWAT-hold gennem kiggehullet
Pokermagasinet byder derudover på endnu en del af et helt friskt interview med den unge komet Mickey ‘mement_mori’ Petersen.
Husk Pokermagasinet i aften på dk4. Klokken 22.