Theo frygtede for livet på tennisbanen
Theo Jørgensens tur til PokerStars Caribbean Adventure er i bogen, og det er på tide at reflektere lidt over, hvad der skete undervejs. For det første blev selve pokerturneringen jo ikke den store succes. Til gengæld forsvarede han – i overlegen stil – sin titel i DMIV (DM i Vandrutsjebane).
Læs: DMIV: Theo ydmygede Brink i finalen
Og så var der jo hele sagen om havregrødsvæddemålet, som Theo også beretter om i sin nye blog på Ekstra Bladet – en blog, der som altid er både velskrevet og underholdende.
Men der var mere endnu: Og denne gang handler det om tennis.
Vi giver ordet til Theo Jørgensen selv:
“Derudover fik Lodden fikset en tennis-date med Fatimas (hollandsk team pro) kæreste, som hedder Raemon Sluiter. Hvis det lyder bekendt, er det fordi, at han indtil et par år siden var nummer cirka 45 på verdensranglisten i tennis. Men når man nu spiller fast double nede i Køge tennisklub hver onsdag aften og derudover har et gudsbenådet tennistalent, er det svært at forestille sig, at man skulle være chanceløs imod en old “has been”, der nok allerede havde glemt det meste af det. Så det var med oprejst pande og håbet om en stor skalp, jeg tog ned på tennisbanen. Var for så vidt allerede begyndt at spekulere i hvordan sejren skulle fejres rent verbalt over Facebook. Da vi så kom derned kunne jeg godt se, at Raemon måske ikke havde glemt alle slagene, for både forhånden og baghånden så bekymrende solide ud, men hvad skal han på den anden side stille op imod et solidt Vardensisk baghåndsslice?,” skriver Theo Jørgensen, der altså på dette tidspunkt fortsat har optimismen i behold.
Den optimisme skulle dog snart blive afløst af dødsangst.
“Raemon starter så med noget servetræning ned til mig. Den første serv får jeg returneret godt lige over nettet. De næste to får jeg kun rammen på og den sidste bliver for høj, men lander trods alt på hans banehalvdel. Alt i alt servede han lidt bedre end forventet, men faktum var, at jeg følte jeg godt kunne være med. Indtil serv fem kom ind, for der viste det sig, at de første fire bare var opvarmningsserver. Da serv fem kom ind blev jeg seriøst forskrækket. Kan ikke huske om jeg nåede at få kectheren i den rigtige retning, men det min hukommelse husker mest fra den serv er Loddens skraldgrinen fra sidelinien, fordi jeg åbenlyst blev pisse forskrækket. Serv seks kan jeg huske, fordi nu var det stensikkert, at jeg slet ikke nåede at bevæge mig. Hvorefter han inden serv syv siger: “This one is gonna come close to your body.” I det sekund passerer mit liv revy, og imens jeg i hast skynder mig baglæns, indtil jeg står op af hegnet, husker jeg mine tanker:
“Oh, forfucksakeImgonnadienow.”