TV: Fik du set Theo i Pokermagasinet?

Theo Jørgensen var gæst i andet program af Pokermagasinet på dk4, og de to værter, Dan Rachlin og Steen OG, går godt til ham, og får i det hele taget lavet et rigtigt fint interview med Theo, der som altid er underholdende og veltalende.

Theo Jørgensen fortæller blandt andet om livet som PokerStars-pro, om sin enorme succes i de store cashgames og ikke mindst hvordan det var at få revet skelettet ud af røvhullet, da han bustede i World Series Of Poker Main Event i 2010, hvor han ellers var chipleader med 30-35 spillere tilbage.

Derudover byder andet afsnit af Pokermagasinet på anden del af interviewet med Mickey Petersen.

God fornøjelse.