Aussie Millions Main Event: Phil Ivey suveræn chipleader
De store kanoner trådte ind i Aussie Millions Main Event på dag 1C, der begyndt i nat dansk tid. Navne som Phil Ivey, Daniel Negreanu, Jason Mercier, Sam Trickett, Erik Seidel, JC Tran, sad alle klar, da spillet blev sat i gang, men mere interessant set med danske øjne er det, at Gus Hansen IKKE var blandt deltagerne – den tidligere vinder af turneringen synes at have valgt at prioritere Australian Open og Caroline Wozniacki højere, end en generobring af titlen. Trist!
Til gengæld kan man glæde sig over, at verdens bedste pokerspiller, Phil Ivey, ikke er blevet rusten ovenpå sin lange pause i kølvandet på Black Friday. Allerede efter to levels havde han tredoblet sin stack, og siden er der ikke blevet trykket på bremsen.
Phil Ivey sidder i skrivende stund med 128.500 chips, hvilket er rigeligt til at gøre ham til dagens chipleader.
Top 10
1 Phil Ivey 128,500
2 Michael Pedley 96,000
3 Taylor von Kriegenbergh 74,000
4 Isaac Baron 60,000
5 Melanie Weisner 58,000
6 Bruce Nguyen 57,000
7 Jai Kemp 50,000
8 Jason Mercier 47,000
9 Tom Middleton 45,000
10 Sam Cohen 41,000
Der kan findes liveupdates fra turneringen på pokernews.com.