$111.111 One Drop: Hellmuth misser nr 15 – Colman i front
Det spidser for alvor til i $111.111 One Drop-turneringen, hvor feltet er kogt ind til blot tre spillere.
Helt i front finder vi 2014’s helt store turneringsprofil, Dan Colman, der sidste år tog sig kærligt af den rigtige One Drop, og ved den lejlighed scorede en sejrscheck på over $15 millioner.
Colman sidder med lidt over 17,3 millioner chips foran sig, mens nummer to – den tidligere verdensmester Jonathan Duhamel – har 11,6 millioner. Tredjepladsen indtages af William Klein med 11,3 millioner.
Phil Hellmuth var også med på finalebordet, men først doblede Duhamel igennem ham med mod Hellmuths , og kort efter skulle det blive endnu værre, da den 14.dobbelte bracelet-vinder på et -board kaldte et reraise på river med mod Duhamel. Duhamel kunne imidlertid nok engang fremvise en monster med .
To hænder senere var det helt slut for Hellmuth, da han fik skubbet sine sidste syv big blinds til midten med es-fire, og blev kaldt af kongerne, der holdt hjem. Som et lille plaster på såret fik Hellmuth $696,821 for sin sjetteplads.
“Played my best poker for 24 levels in @WSOP #OneDrop, then DID NOT protect my chip lead at Final Table: 6th place, my fault! #PHMessedUp,” skrev han efterfølgende på Twitter.
Turneringens afgørelse kan følges med en halv times forsinkelse på WSOP.com.