2014s stjerneskud kan endnu
Simon ‘IgorKarkarof’ Rønnow og ‘x_zola25’ stod begge bag et par flotte gennembrud i 2014, hvor de for alvor spillede sig ind på den danske turneringsscene.
Coaching fra en østrigsk Hyper Turbo-specialist sparkede for alvor gang i Simon Rønnows turneringssresultater, som undervejs talte en flot sejr i Sunday Supersonic, mens anonyme ‘x_zola25’ ligeledes havde et fremragende år, hvor han sluttede på andenpladsen på PocketFives rangliste over danske turneringsspillere – kun overgået af Martin B. Hansen.
Og ingen af de to har tilsyneladende tænkt sig at holde sig tilbage i det nye år. Begge ramte i de i går et finalebord, men mens ‘x_zola25’ måtte tage til takke med en ottendeplads og $2,665 i The Big $162, så strøg Simon Rønnow helt til tops i $10.000 garanteret på iPoker-netværket til en værdi af $3.301.
I The Big $22 var der desuden usædvanlig trængsel med hele tre danskere på finalebordet. Bedst gik det for ‘Tonys-2909’, der blev nummer fire til $4.840.