22 spillere klar til $1.000.000-turnering

Fra 1. juli til og med 3. juli – under World Series Of Poker 2012 – vil minimum 22 spillere, heriblandt Gus Hansen, smide $1.000.000 for at spille med i en pokerturnering.

22 spillere har nemlig allerede endegyldigt meldt sig klar, oplyser World Series Of Poker, der desuden gør opmærksom på, at turneringen vil blive en bracelet-event. Der er sat et deltagerloft på 48 spillere i turneringen.

Turneringen er Cirque de Soleil-grunlæggeren Guy Lalibertés opfindelse. Turneringen hedder The Big One for One Drop – One Drop er Guy Lalibertés velgørenhedsorganisation, der kort fortalt handler om at alle skal have adgang til drikkevand. One Drop vil modtage $111.111 for hver entry ind i turneringen og de resterende $889.889 vil gå i ind i præmiepuljen – ubeskåret, for der er ingen rake.

Sidste års verdensmester Jonathan Duhamel er en af dem, der er klar til at spille HIGHroller-turnering til næste sommer.

“Jeg er utroligt begejstret for at spille med i denne gigantiske turnering. En million dollars er rigtigt mange penge, men min deltagelse føles naturlig i og med, at jeg er talsmand for ‘One Drop’. Hvert 20. sekund dør et menneske, fordi det ikke har adgang til rent drikkevand. Jeg giver fem procent af mine eventuelle gevinster til One Drop,” siger Jonathan Duhamel.

Her er en oversigt over turneringens bekræftede deltagere:

Gus Hansen

Guy Laliberté

Tom Dwan

Patrik Antonius

Tony G

Phil Ruffin

Andy Beal

Bobby Baldwin

Daniel Negreanu

Johnny Chan

Jonathan Duhamel

Bertrand ‘ElkY’ Grospellier

Sean O’Donnell

Dan Shak

Reserveret til vinderen af en Loto-Québec-satellit

Reserveret til vinderen af en Caesars-satellit

Reserveret til vinderen af en europæisk satellit