Ravnsbæk: – Jeg glæder mig heeelt vildt
Så er det i dag, at det halve af Poker-Danmark holder holder vejret. Klokken tolv-nul-nul holder jorden op med at rotere, tiden står stille, og Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk går i gang med EPT Barcelonas €50.000 dyre Highroller-turnering – 69,8 % staket af 94 personer på Pokernet, som hver især har lagt imellem €50 og €1.000 for at få en del af hans eventuelle gevinst.
Og hovedpersonen selv, ja, han glæder sig.
“Ja, jeg glæder mig heeelt vildt. det bliver virkelig sjovt at prøve sig selv af imod de store kanoner. Så må vi se, hvad de kan,” griner Ravnsbæk, da vi fanger ham over mobilen.
Når man ser på dine modspillere, så er der umiddelbart nogle ret skræmmende navne imellem. Sam Trickett er seneste mand, som har sluttet sig til feltet. Har man virkelig en edge i sådan en turnering?
“Sam Trickett er helt pjattet med mit spil, så det kan da godt være vi skal have byttet nogle procenter. Narjh, på den anden side har jeg allerede så meget ude, at jeg skal holde resten for mig selv,” griner Ravnsbæk.
“Mere seriøst, så vil jeg sige, at jeg aldrig har siddet i en turnering, hvor jeg følte mig overmatchet. Derudover er der så mange som har procenter i mig, at jeg føler, at jeg har hele Danmark i ryggen, så jeg har meget svært ved at se det gå galt.”
Nu nævner du selv, de mange som har procenter i dig. Kan det ikke gå hen og blive et ekstra pres på din skuldre?
“Nu har folk jo allerede set mig fucke op på tv, så de ved, hvad de går ind til, haha. Der var godt nok en af mine venner, der spurgte mig om jeg ikke var bange for at få en masse sure mennesker efter mig, hvis jeg laver noget fuldstændigt retarderet, men som jeg ser det, så er det en win/win-situation, hvor jeg får en masse opbakning og de får noget god lir med mulighed for at tjene en skilling. Og jeg er overbevist om, at dem som har købt procenter er fuldt ud klar over risikoen.”
Nogle af Ravnsbæks modstandere
•Jonathan Duhamel
•Eugene Katchalov
•Sam Chartier
•Dan Smith
•Dan Shak
•Masa Kagawa
•Juha Helppi
•Jani Sointula
•Leo Fernandez
•Jason Mercier
•Jim McCrink
•Alec Torelli
•Kyle Julius
•Talal Shakerchi
•Tobias Reinkemeier
•Philipp Gruissem
•Bertrand ‘ElkY’ Grospellier
•Peter Jetten
•Daniel Negreanu
•Igor Kurganov
•Scott Seiver
•Daniel Stern
•Erik Seidel
•Kristijonas Andrulis
•Mike McDonald
•Timothy Adams
•Artem Litvinov
•Steve O’Dwye
•Sam Trickett