371 spillere nåede SuperNova Elite status i 2013

Der findes ikke et pokersite med respekt for sig selv, som ikke tilbyder sine spillere et VIP-program som belønner dem med store bonusser eller kolde kontanter alt efter hvor meget de spiller. Jo mere man spiller, desto større er belønningerne.

Hos verdens største pokersite – PokerStars – hedder VIP programmet “VIP Club” og den ultimative status spillerne kan opnå er SuperNova Elite.

At opnå SuperNova Elite status er ensbetydende med store VIP fordele, hvilket blandt andet betyder, at spillerne får en stor del af den betalte rake og gebyrer tilbage i form af VIP Stealler-rabatter og Milestone-rabatter og samtidig kan SuperNova Elite spillere veksle deres optjente FPP points til kontanter i PokerStars’ VIP Store.

Ydermere får SuperNova Elite spillerne en billet til WCOOP Main Event til en værdi af $5200.

Ikke overraskende er vi mange der drømmer om at blive SuperNova Elite-spiller, men der er lige den udfordring i det, at man skal optjene en million VPPs fra d. 1 januar til d. 31 december, hvis man vil skrive sig ind i det fine selskab.

Hver gang en spiller betaler én dollar i turneringsgebyrer eller cash game rake får han 5 VPPs, hvilket betyder, at det kræver mindst $200.000 i betalt rake/gebyrer, hvis man vil kunne kalde sig SuperNova Elite-spiller hos PokerStars.

 

371 SuperNova Elite spillere i 2013

Nu er 2013 et overstået kapitel, og en repræsentant for PokerStars postede forleden i en tråd på 2+2 forummet at 371 spillere på globalt plan nåede det forjættede land i det forgangne år. Det var i øvrigt 4 færre end i 2012.

“PokerStars Gareth” – som PokerStars repræsentanten hedder på 2+2 forummet – afslørede også, præcist hvor mange VPPs de 5 flittigste spillere på PokerStars har optjent i 2013:

  1. 4,501,829
  2. 4,000,000
  3. 3,562,368
  4. 3,000,080
  5. 2,512,858

 

Mens identiteten på PokerStars’ flittigste grinder i 2013 ikke er afsløret, ved vi, at spilleren med lige præcist 4 millioner VPPs er Team PokerStars Online-medlemmet George “Jorj95” Lind (i billedet).

Han var også den første – og hidtil eneste – spiller som rundede mere end 10 mio. VPPs på PokerStars.

Læs også: Mød George Lind – Manden med flest VPPs i verden

Lind gennemførte også en imponerende udfordring tilbage i maj sidste år, hvor han allerede havde akkumuleret en million VPPs, samtidigt med at han havde overskud på spillet før rakeback og ydermere præsteret at tabe sig ca. 5 kg på badevægten.

George_Lind_VIP_status_2013

George “Jorj95” Lind postede nytårsaften dette billede af sin VIP status

 

SuperNova Elite status er mere end 500.000 kr. værd

Det er hårdt arbejde, at optjene SuperNova Elite status, men når man først over målstregen, kan man også se frem til at blive forgyldt.

Det første år som SuperNova Elite vil du være sikret mindst $93.616, hvilket svarer til en 47-51% rakeback, og gentager du bedriften året efter er en SuperNova Elite status pludselig mindst $124.900 værd, hvilket igen svarer til 62-69% rakeback.