PCA: Finalebordet fundet i Main Event
Blot seks mand resterer ved PokerStars Caribbean Adventure, og når finalebordet i aften skal spilles, så er det med den amerikanske pro Chance Kornuth suverænt i front.
Med en stack på 7,860,000 chips har den 28-årige amerikaner slået et stort hul ned til Kevin Schulz med 6,155,000 chips på andenpladsen, men hans chiplead er endnu mere signifikant, hvis man kigger på resten af finalebordet, hvor ingen af de andre spillere har over fire millioner chips.
Tredjepladsen indtages af Diego Ventura, der udover at være blevet kåret til årets online spiller i Peru sidste år også er den første spiller fra det sydamerikanske land til at ramme finalebordet i en EPT-turnering.
Alle spillerne er sikret minimum $285,740 hver, mens der er $1,491,580 til vinderen af turneringen.
Finalebordet livestreames naturligvis på PNN.dk i aften.
Chipcounts
Chance Kornuth, USA, PokerStars player, 7,860,000
Kevin Schulz, USA, 6,155,000
Diego Ventura, Peru, PokerStars qualifier, 3,980,000
Niklas Hambitzer, Germany, PokerStars qualifier, 3,100,000
Juan Martin Pastor, Argentina, PokerStars player, 2,655,000
Rami Boukai, USA, 780,000