Agerskov: – Håber også Bække har fået guldkorn med på vejen

Mens Allan Bække hovedsageligt koncentrerer sig om Hyper SNG’er, så ligger Rasmus Agerskovs fokus først og fremmest på Turbo SNG’er, hvor man trods alt starter med 75bb i forhold til de 25bb man finder i Hypers.

Alligevel snakker de to HU-specialister sammen hver eneste dag, udveksler hænder og diskuterer strategi. Og det har de faktisk gjort i seks år efterhånden – lige siden de tilfældig ramlede sammen i en $33 SNG og bagefter udvekslede MSN.

Og der er løbet meget vand igennem åen siden dengang, for mens de dengang spillede SNG’er med buy ins på $33, så spiller de nu begge alt med buy in fra $200 op til $5.000.

“Det første stykke tid spillede Bække højst/var et skridt foran. Så der var det mig der fulgte efter kan man sige. Men de sidste flere år har vi spillet de samme stakes,” fortæller Rasmus Agerskov til pnn.dk.

Tror du, I er steget hurtigere i graderne fordi i arbejder sammen?

“Ja, jeg ved i hvert fald at jeg med sikkerhed er steget hurtigere i taksterne af at sparre med Bække. Og så vælger jeg at tro på at der også er røget et guldkorn eller to den anden vej Men det gode ved sparring er så heller ikke kun at man lærer af hinanden. Jeg blev i hvert fald også bare mere motiveret allerede dengang af at begynde at snakke poker med en anden spiller. Så det er igen snakken om at et godt pokernetværk er vigtigt – både for at udvikle sig, men, i mit tilfælde, også for motivationen.

Er det egentlig ikke dumt at udveksle erfaringer med en, der er en potentiel konkurrent?

Nah, det tror jeg sådan set er meget standard. Og der er måske heller ikke den store ide i at sparre NLHE hu sng med en der spiller PLO cash

Jeg bliver jo nødt til at spørge, hvem er jer er bedst?

“Haha, den var værre. Altså vores spil ligger jo naturligvis meget tæt op af hinanden efter flere års sparring. Som HU-spiller kan jeg sgu ikke få mig selv til at sige offentligt, at nogen som helst er bedre end mig selv! Så kan du selv få lov at udrede, hvad du vil af det.”


Rasmus Agerskovs imponerende sharkscopegraf for PokerStars. Kun lige efter nytår 2011 har der været en lille nedtur, hvilket vi antager skyldes tømmermænd.