AlexKP: – Hvordan sku’ jeg kunne falde af til sådan en samling tosser?

Danske Spil lancerede tidligere i dag app’en ‘Alle mod 1’, hvor sitets followers på facebook kan prøve et helt nyt headsup-koncept af på det sociale medie.

“Det foregår live med fem forskellige kameraer, så du kan sidde og tjekke om pokerproen har lange hår i næsen eller ej. Første mand i rampelyset er ingen ringere end ‘AlexKP’, der skal tage kampen op mod en frygtindgydende modstander i form af alle vores Facebook brugere,” lyder et fra Danske Spils Pokermanager Martin Grønnehøj i en pressemeddelelse.

Facebookbrugerne har 30 sekunder til at vælge, hvad de hver især vil gøre i hånden og ved hjælp af en sofistikeret algoritme, når systemet så frem til, hvilket move der er størst opbakning bag.

Alexander ‘AlexKP’ Petersen har altså udsigt til at kæmpe ene mand mod tusindevis af pokerspillere på én gang. At være oppe majoriteten skræmmer dog ikke den rapkæftede pokerpro.

“Jeg kan ikke se, hvordan jeg nogensinde skulle kunne falde af til sådan en samling tosser,” griner ‘AlexKP’, og tilføjer, at han ser frem til matchen.

“Jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at køre. Det er også helt nyt for mig.”

Nu er der jo fem kameraer rettet mod dig mens du spiller. Hvad stiller du op i? Spiller du f.eks. nogensinde online uden en trævl på kroppen?

“Det kunne være man skulle lave en afstemning om hvad jeg skulle spille i,” griner ‘AlexKP.

Sådan en opfordring lader PNN.dk naturligvis ikke gå forbi, og har derfor smækket Danske Spils frontfigur en tur i den store photoshop-mølle. Resultatet og afstemningen finder du på PokerNet.dk.

Et bud på, hvad AlexKP kan stille op i

Hvor og hvornår

Matchen finder sted den 19. juni klokken 17.00 med tre heats med præmier på højkant. Hvis det bliver brugerne, der løber med sejren, vil de få et password til 10.000 kroners freeroll. Vinder ‘AlexKP’ får bruger alligevel et password til en 5000 kroners freeroll, der spilles om aftenen klokken 21.

Læs mere på Danske Spils facebook-side her.