AlexKP: Jeg løber sygeligt dårligt på de høje limits

Alexander ’AlexKP’ Petersen er varmere end en smoking gun og PLO-chefen vinder samtlige flips han involverer sig i. Desværre gælder det kun for PLO $10/$20. På PLO $50/$100 er billedet lige modsat og det siger sig selv, at det ikke er verdens bedste deal at vinde flips på $10/$20 og tabe dem på $50/$100.

”Det der ellers startede så fantastisk ud er endt ligeså grumt!” skriver ’AlexKP’ på sin blog og præsenterer læseren for denne graf:

 

”Udover det har jeg tabt en god slat på min bærbare + mit staking hold er godt stuck… Så fra at være næsten 200.000$ oppe er jeg noget der ligner 30.000$+.”

”Desværre rensede jeg i starten af på 10/20 og 25/50, så rykkede jeg op i limit og skød 50/100 og 100/200 og som hver gang jeg skyder på høje limits løber jeg sygeligt dårligt.”

”I BI skulle jeg være 30+ BI oppe, hvilket meget godt viser at når avg taksten der er spillet ligger omkring 50-100 og jeg kun er 30.000$ oppe er langt fra hvad det burde ligge på, så jeg vinder flips på 10/20 og taber flips på 50/100+, dårlig deal i længden.”

Læs hele bloggen, hvor ’AlexKP’ blandt andet kommer ind på stakingholdet og EPT Prag.