AlexKP lader en hest komme til
Det er ikke altid sjovt at være Alexander ’AlexKP’ Petersen. Engang imellem vinder han ikke i lotto og i går var han oven i købet så uheldig at få sin blog hacket af en tyrkisk gruppe – så hårdt kan livet altså være for en poker-pro. Derudover så bød gårsdagens online-spil på et minus på $4.088, hvis man skal tro HighstakesDB.
Men det er slet ikke det hans seneste blog handler om. Faktisk er det slet ikke ’AlexKP’, der skriver for han har i stedet ladet en af sine spillere fra sit PLO-hold komme til orde.
”Denne gang har Koller skrevet et indlæg og om et par dage kommer Lo2Larsen med sit bidrag og er det noget folk gider at læse prøver jeg at rykke resten på holdet for at skrive lidt også,” introducerer ’AlexKP’.
Og så går pædagogmedhjælperen ’Koller’ ellers i gang med at fortælle om sig selv og sin indtil videre ret miserable start på ’AlexKP’s stackingprojekt.
”Jeg er pt samlet ca 25K$ nede for dealen og udgør derfor over halvdelen af hvad vi er stuck på trods af vi er 5 på holdet. Fandme en skam at være med som flagskib og den der spiller højest og så bare blive kæntret af bittesmå pirater der kommer og tisser mig ind i øret, for så at sejle væk i deres små både som næsten ikke kan holde vandet ude pga vægten fra de $ jeg har smidt for KP. Så lige nu er vi helt back to basics. Jeg må spille 1 bord plo200 indtil jeg har lavet 10BI +. Needless to say er jeg startet med at kæmpetabe, så gl til mig med at komme højere op igen,” skriver han blandt andet.