AlexKP: – Hvorfor er jeg ikke SuperNova Elite endnu?
April synger på sidste vers, hvilket er en fin mulighed for pokerspillere til at kigge tilbage på måneden der gik.
Lad os starte ud med Gus Hansen, som desværre heller ikke i årets første forårsmåned fik fat på de høje takster, men tværtimod måtte se yderligere $351.454 glide ned i det næsten bundløse hul han har gravet sig selv på onlinefronten.
På de lidt lavere takster ser det til gengæld rigtig fornemt ud for Alexander ‘AlexKP’ Petersen. På PokerNet har han postet en graf for hans pokerspil i april, og lad os bare slå fast, at ‘AlexKP’ har været en flittig lille myre.
“Den måned jeg husker jeg nogensinde har spillet mest i…10.030 min og 60.020 hænder… Det fanme meget.. Forstår slet ik hvordan jeg ik er blevet SNE endnu :(,” skriver han i en tråd som du finder her.