AlexKP smadrede storgrinder
Efter et par uger med brok og negativ varians på cashgamebordene hos PokerStars, så havde Alexander ’AlexKP’ Petersen endelig for alvor fat i den lange ende, da han tidligt i morges spillede imod brasilianske ’MiPwnYa’ på tre Heads Up PLO $10/$20-borde. På pokernet.dk beskriver ’AlexKP’ i ganske farverige gloser, hvordan dysten forløb:
”Det var røvpuling som ville gøre Jim Lyngvild jaloux!! ”
Og ja, der er ingen tvivl om at ’AlexKp’ var ovenpå. I løbet af kun 112 hænder rensede han ganske nådesløst brasilianeren for $26.000 – eller sagt på en anden måde 13 buy ins.
”Jeg var egentlig i gang med en turnering og sad bare og ventede på cashgamebordene, da ham her gutten dukkede op. På pokertableratings.com kunne jeg se, at han var en kæmpe grinder med over tre millioner spillede hænder over de seneste par år, så jeg gik ud fra, at han sandsynligvis spillede en eller anden form for ABC-poker, så jeg tænkte, at hvis jeg kunne finde ud af ham, så var der penge at hente. Han tabte lynhurtigt et par buy ins og så knækkede filmen for ham. Han begyndte at 3- og 4-bette helt vildt og bluffe i ALLE spots, ” siger ’AlexKP’ til pnn.dk.
”Han undskyldte sig bagefter med at han var stiv, men det har jeg ærlig talt svært ved at tro på. Jeg kan se, at 95% af de hænder han har spillet igennem tiderne har været på $5/$10 og under, så synes det er lidt mystisk, hvis han pludseligt skulle sætte sig op på $10/$20, når han stang-bacardi. Ifølge pokertableratings.com, så var det i øvrigt hans største tabsdag i tre år.”
I alt endte Alexander ’AlexKP’ Petersen oppe med over $47.000 for nattens cashgamespil og måske der allerede er mere at hente i dag.
”Han spurgte om vi ikke kunne spille igen i dag. Og det havde jeg da sådan set ikke noget imod,” griner ’AlexKP’. Vi glæder os til returopgøret.
Sådan ser det ud, når man afmonterer en storgrinder: