AlexKP tabte $35.000-pot i jagten på Isildur1
Viktor ’Isildur1’ Blom er en gudsbenådet pokerspiller, når det kører for ham. Ingen tvivl om det. Hvem ellers kan hive næsten en million dollars hjem på $100/$200 på kun en enkelt dag? Til gengæld har han en skidt vane med at tilte profitten væk i nogle nærmest absurde nedture, som også kun han kan præstere. Senest gik det galt i søndags, hvor han på 24 timer formåede at tabe en tot på intet mindre end $775.000. Og det er måske i disse tilfælde, at der er værdi i at spille mod det svenske onlinefænomen.
Det mente Alexander ’AlexKP’ Petersen i hvert fald, selvom vi da gerne skal erkende, at en del af pnn.dk’s redaktion var med til at presse ham ud i en jagt på den tiltede ’Isildur1’.
Desværre for ’AlexKP’ så smuttede svenskeren, så snart han satte sig ved hans PLO $100/$200-bord, hvorfor ’AlexKP’ blev efterladt med ’ChaoRen160’ og Davin ’mTw-DaviN’ Georgi. Og det gik ikke så godt, for efter kun 26 hænder kiggede esserne forbi.
’AlexKP’ hejser potten op i $1.820 preflop, hvilket ’mTw-DaviN’ kalder. På floppet havner de to spillere all in i hånden, som du kan se her nedenfor.