AlexKP vinder turnering: – Hva handler alt den hype omkring WCOOP om?!
WCOOP har har sandt for dyden ikke været nogen dans på roser, for de danske spilleres vedkommende, og vi skulle helt frem til i går, før ‘OMG_POKISH’ sikrede årets første WCOOP-sejr til Danmark.
Heldigvis bliver der også spillet poker udenfor WCOOP-regi, og her lykkedes det i nat Alexander ‘AlexKP’ Petersen at tage en Turbo-turnering ned ($215 NL Hold’em).
491 spillere blev overvundet, inden førstepræmien på $18.696 var i hus.
“Hva handler alt den hype omkring WCOOP om?! Hvem gider vinder så store tours og beløb??? Jeg holder mig til de små :D,” skriver ‘AlexKP’ på sin facebook-profil.
Det skal dog i parentes bemærkes, at den af Danske Spil sponsorerede pro i skrivende stund er dybt i netop en af de store WCOOP-turneringer. ‘AlexKP’ ligger nummer ni i WCOOP #50 ($1.050 NL Hold’em), hvor der er over $200.000 på toppen. Der resterer 70 spillere.