AlexKP vs Timex: Må se om jeg falder i et vandhul eller renser ham af

Alexander ‘AlexKP’ Petersen var i går en kort overgang oppe at føre PokerStars EPT Madrid, men faldt senere lidt tilbage i klassementet, efter en række tabte flips på stribe.

“Jeg har connected vildt dårligt på boardet og har vel tabt syv ud af de otte all in flips, så jeg føler i hvert fald, at jeg burde have haft flere chips end jeg sidder med,” siger ‘AlexKP’ til Slowplay.dk.

Danske Spil pro’en har dog alle muligheder for at få fat i chips i dag, for han har trukket turneringens chipleader Mike ‘Timex’ McDonald. Og ‘AlexKP’ ser det som uundgåeligt, at de to støder sammen.

“Jeg har ikke spillet imod ham før, så ved ikke rigtigt, hvor jeg har ham henne. Men med den stack han har, så forventer jeg, at han lægger maksimalt pres på boblen. Så må vi se om jeg falder i et vandhul, eller renser ham af. Jeg er meget fortrøstningsfuld, men jeg kan selvfølgelig godt gå hen og brænde nallerne imod ham.”

AlexKP’s bord

Joao Ribeiro 51,600
Ricardo Ibanez Rodriguez 172,200
Guiu Kim Jung 95,200
Alexander Petersen 190,900
Mike McDonald 409,800
Hugo Felix 131,200
Konstantin Aleynik 68,100
James Wilson 27,100