Anders Jensen spillede cashgame mod FullFlush

Luke ’FullFlush’ Schwartz sluttede i går på fjerdepladsen i EPT Prags €10.000 dyre highrollerturnering, efter et setup, hvor han floppede en flush mod en højere flush. Efterfølgende havde han åbenbart brug for at steame lidt af i et cashgame, hvor også Bet24s moralske kaptajn, Anders Jensen, havde taget plads.

”Stille og roligt pengespil den sidste aften i Prag, indtil “full flush” sætter sig i position på undertegnede, 2000 bbs effektivt, og trykker pedalen mod gulvet. Kom frem varians!” skrev Anders Jensen på sin facebook-profil.

”Indtil hans ankomst var det 2/5 eurøjsere blot, men på foranledning stivede vi det til 5/10. Sidder 20k dyb, så lidt ulækkert, men når nu en anden dansker kyllingede ud af det tv transmiterede full flush spil den anden dag, tænkte jeg, at det er min pligt at blive siddende. Han kan jo heller ikke noget magisk.”

Det hele endte dog som en break even-session for Bet24-pro’en Anders Jensen.